Volkswagen firmabil
Volkswagen er kendt for at levere biler med høj komfort og sikkerhed til en overkommelig pris. Når det er tid til en ny firmabil, er der derfor flere virksomheder, der kigger hos netop Volkswagen. Uanset om det er til daglige kundebesøg, lange strækninger eller repræsentative møder, leverer den tyske bil på alle parametre.
Er du også på udkig efter en firmabil hos Volkswagen? Hos Fleggaard Leasing gør vi det nemt for dig at finde den helt rigtige løsning. Vi tilbyder fleksible aftaler inden for erhvervsleasing med ét bestemt mål: at finde den bil, der bedst matcher dine behov og muligheder.
Se vores udvalg af Volkswagen firmabiler i vores showroom
Derfor er Volkswagen ideel som firmabil
Når virksomheder skal vælge en firmabil, er det ofte ikke kun køreegenskaberne, der tæller – det handler også om signalværdi, økonomi og driftssikkerhed. Derfor har Volkswagen i årtier været et populært valg som firmabil. Med Volkswagen får du både høj komfort, moderne teknologi og et stilrent design.
En af de store fordele ved at vælge Volkswagen som firmabil er en bred palet af modeller med lækre egenskaber. Fra effektive bybiler til rummelige SUV’er og elektriske modeller kan du finde en bil, der passer præcis til virksomhedens behov og image.
Økonomisk set er Volkswagen ofte også et klogt valg. Fordele som lavt brændstofforbrug, høj gensalgsværdi og lave driftsomkostninger betyder, at din virksomhed får en fordelagtig totaløkonomi. Kombineret med vores fleksible erhvervsleasing kan du nemt tilpasse aftalen til virksomhedens budget og ønsker.
Populære Volkswagen-modeller klar til erhvervsleasing
Volkswagen tilbyder et bredt udvalg af biler, og flere af dem kan du lease hos os. Udvalget skiftes løbende, så hold øje med siden. Her er nogle af vores mest populære firmabiler fra VW:
- VW Passat: Den klassiske bilmodel er kendt for at være driftssikker, solid og behagelig – vælg mellem benzin, diesel eller plug-in hybrid.
- VW ID.7 – Med ergonomiske sæder, lang rækkevidde og hurtig opladning er ID.7 både Årets bil 2025 og en rummelig elbil med en effektiv elmotor.
- VW ID.Buzz – Den ikoniske kassebil i moderne, elektrisk udgave er en god firmabil for dig, der har brug for god plads til både passagerer og udstyr.
- VW T-Roc – Denne kompakte SUV er oplagt til dig, der foretrækker en firmabil med et sporty design, høj komfort og gode køreegenskaber.
- VW Touran – Sæt dig ind i en firmabil med fornuftig teknologi, plads op til syv personer og masser af bagage.
Uanset om du prioriterer at erhvervslease en firmabil med lang elektrisk rækkevidde eller masser af plads, har Volkswagen en løsning. Fælles for alle bilerne er, at de kombinerer smart funktionalitet, lækker komfort og en god totaløkonomi. De mange fordele ved Volkswagen gør både korte og lange køreture til en fornøjelse.
Lad os skræddersy din erhvervsleasing af VW
Hos Fleggaard Leasing har vi forskellige muligheder inden for erhvervsleasing af Volkswagen og andre bilmærker: operationel erhvervsleasing, flexleasing og splitleasing. Aftalen afhænger af, hvordan bilen bruges, og hvor meget du kører privat.
Med operationel erhvervsleasing får din virksomhed fuld råderet over bilen til en fast månedlig ydelse. Derimod er flexleasing særligt attraktivt, hvis du vælger en bil med høj registreringsafgift, da du kun betaler afgift for den periode, du leaser bilen. Det giver lavere kapitalbinding og mulighed for at køre i en bil i premiumklassen til en fordelagtig pris.
Hvis firmabilen bruges både privat og erhvervsmæssigt, kan splitleasing være den optimale løsning. Her bliver omkostningerne fordelt ud fra dit faktiske forbrug, hvilket skaber gennemsigtighed og giver en skattefordel.
Skræddersyet erhvervsleasing af Volkswagen
Når du skal lease en bil, handler det ikke kun om at vælge den rette model – den rigtige leasingpartner er også vigtig. På den måde kan du få en aftale, der lever op til dine behov og være mest mulig tryg. Hos Fleggaard Leasing tilbyder vi derfor personlig rådgivning gennem hele processen.
Vi skræddersyr en leasingaftale, der tager højde for både kørselsbehov, firmapolitik og medarbejderpræferencer. Med Fleggaard Leasing får du derfor en samarbejdspartner, der sikrer gennemsigtige aftaler, fleksible løsninger og tryghed hele vejen.
Målet er, at du får en leasingaftale, der fungerer rigtig godt i praksis, hvad end du har brug for én firmabil eller flere. Så uanset om du består af en enkeltmandsvirksomhed eller arbejder i et stort firma, kan vi hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak om dine muligheder.
Få rådgivning om Volkswagen erhvervsleasing
Hos Fleggaard Leasing ved vi, at valget af firmabil og leasingaftale kan være en kompleks beslutning. Beskatning, totaløkonomi, bilpolitik – der er meget at tage stilling til. Derfor tilbyder vi altid uforpligtende rådgivning, hvor vi gennemgår virksomhedens kørselsbehov og økonomiske rammer.
Vi hjælper dig med at navigere i valget mellem operationel erhvervsleasing, flexleasing og splitleasing, og vi står altid klar til at drøfte, hvilken løsning der passer bedst til virksomheden. Målet er, at virksomheden undgår unødige omkostninger og får maksimal værdi ud af bilflåden. Dermed kan du være sikker på at få en gennemsigtig og fleksibel leasingaftale.
Hvor meget må en firmabil koste?
Som udgangspunkt er der ingen grænser for, hvor meget en firmabil må koste. Prisen afhænger af, hvilken bilmodel du vælger.
Kan en firmabil betale sig?
Det kan godt betale sig at have en firmabil. Hvis du for eksempel leaser bilen til erhvervsmæssige formål, er der mulighed for skattefordele.
Hvornår kan VW ID.7 leveres?
Hos Fleggaard Leasing kan vi skaffe alle biler, også en Volkswagen ID.7 så du hurtigt kan få bilen leveret. Find yderligere information om vores firmabiler i vores showroom.
Hvem må køre i fri firmabil?
Når du har en fri firmabil, må både du og din husstand bruge firmabilen til privat kørsel. Men når bilen bruges i erhvervssammenhæng, er det kun dig, der må køre den.