Hvem er vi?
En familieejet koncern

I 1926 åbnede Peter J. Fleggaard en lille tobaks-, kaffe- og kolonialhandel i Padborg i Sønderjylland. Byen var dengang en lille stationsby med blot et par tusinde indbyggere. ”Fleggaards Kolonialhandel” lå over for jernbanebygningen, og omsætningen hvilede stort set på de rejsende til og fra Padborg.
I dag, 100 år efter grundlæggelsen, sidder tredje generation af familien Fleggaard ved roret, og Fleggaard er vokset til at være en af Danmarks største familieejede koncerner.
Fleggaard koncernen omsætter årligt for over 7 milliarder kroner og beskæftiger ca. 1.600 medarbejdere fordelt på 10 forskellige virksomheder. Koncernens aktiviteter spænder vidt - lige fra detailhandel i grænsenære områder til grossisthandel og leasing af biler.
Læs mere om Fleggaard Holding her.
Fleggaard Leasing blev etableret i 1998 syd for grænsen med et klart formål: at levere leasingbiler til koncernens egne medarbejdere. I 2006 tog vi et markant skridt fremad og blev landskendte med lanceringen af vores nytænkende koncept for privatleasing.
I dag er vi et fuldblods leasingselskab, der er helt uafhængig af banksektoren. Vi bliver valgt som leasingpartner igen og igen, fordi vi har den mest omfattende produktpalette og fleksible løsninger, der kan tilpasses ethvert behov. Og så skader det heller ikke, at vi forstår at behandle vores kunder godt. Også efter underskriften er sat.
Hos os er du i centrum og vi flere end 130 engagerede medarbejdere, der står klar med en attraktiv leasingløsning til dig eller jeres virksomhed. Vi har allerede omkring 11.000 biler kørende på de danske veje, og flere kommer til hver dag.

Fleggaard Auto A/S er en del af Fleggaard Leasing A/S.
Fleggaard Auto ønsker at tilbyde kunderne attraktive biler med de bedste stamtavler; ung alder, lav kilometerstand og pletfri skadeshistorik. Bilerne er brugte leasingbiler, der er nøje udvalgt fra Fleggaard Leasing, som kender alle sine biler indgående, da bilerne er blevet vedligeholdt professionelt hos udvalgte partnerværksteder igennem hele leasingperioden. Dette dybdegående kendskab kommer bilglade kunder til gode, når Fleggaard Auto håndplukker de allerbedste biler til bilhuset i Vejle.

I 2019 blev den velansete leasingvirksomhed Focus Flex Leasing opkøbt af Fleggaard Leasing og efterfølgende integreret fuldt ud i organisationen. Virksomheden, som siden 2011 har beskæftiget sig med billeasing i Danmark, indgår i dag som en del af Fleggaard Leasing og opererer ikke længere som selvstændigt brand. Kontoret i Hørsholm nord for København er fortsat aktivt og fungerer i dag som en integreret del af Fleggaard Leasings samlede forretning.
Gennem årene har Focus Flex Leasing opbygget et stærkt fundament og et solidt netværk, særligt på det sjællandske marked. Denne erfaring og de kompetencer, der kendetegnede virksomheden, herunder professionel og personlig kundeservice, engagerede medarbejdere og hurtige responstider, er i dag videreført og integreret i Fleggaard Leasings aktiviteter til gavn for kunder inden for både flex- og splitleasing.

Forza Leasing blev etableret i 2011 med en klar ambition om at levere gennemsigtige og konkurrencedygtige leasingløsninger på det danske marked. Med et stærkt fokus på finansiel leasing og særligt flexleasing af premium- og luksusbiler har virksomheden gennem årene opbygget en solid position og et landsdækkende setup.
I 2021 blev Forza Leasing en del af Fleggaard Leasing som led i en strategisk udvidelse af forretningen. I dag opererer Forza Leasing fortsat som et selvstændigt brand og bidrager til at styrke koncernens samlede position inden for leasingløsninger til både privat- og erhvervskunder.
